Bodil har oplevet stigende synsproblemer efter en piskesmældsskade.
SYNSTRÆNING.
I oktober 1999 kontaktede jeg optiker Lene Frigast gr. store problemer med mit syn. Problemerne var så store til sidst, at jeg når jeg nåede aften mange gange slet ikke kunne tåle at se ud af øjnene. Øjnene kunne ikke se sammen og det føltes som om venstre øje slog fra, jeg blinkede hele tiden og jeg havde ondt i øjnene, som var de fyldt med grus el. sand. Den smule jeg kunne holde ud til at se på, kunne jeg ikke ret godt ”forstå”.
Yderligere medførte problemerne m. øjnene udtalt fysisk træthed, irritation og koncentrationsbesvær og en fornemmelse af ikke at have styr på tingene, da jeg ikke kunne tænke på ret meget af gangen. Min hukommelse (som blev meget dårlig gr. piskesmældsskade i 1996) blev endnu dårligere. Mit samvær med andre fungerede heller ikke særligt godt, da jeg ikke var i stand til at ”indstille øjnene” på forskellige personer og samtidig følge samtalen.
Fjernsynskiggeri var begrænset til korte glimt af TV-avisen, og jeg læste overhovedet ikke bøger, min kreative side var helt ”gemt væk”.
TRÆNING
…..jeg havde meget svært ved mentalt at indstille mig på dette ”slavearbejde” 2 gange dagligt i så lang tid, men der var ingen vej udenom.
Under træningen flytter jeg bevidstheden rundt i kroppen til den del som trænes. Jeg føler det giver større intensitet og styrke i øvelsen.
På tidspunkter hvor jeg er kvalmende træt af træningen, bruger jeg visualisering til at komme videre. Jeg ser mig selv i forskellige situationer, jeg nu har meget vanskeligt ved at klare, vendt 180 grader.
EFTER 6 MDR. MED TRÆNING.
Pt. må jeg sige, at udbyttet af træningen er langt over, hvad jeg forventede:
Øjnene ser for det meste sammen.
Den ekstreme træthed og blinken med øjnene indtræder først senere på aftenen.
Jeg kan se fjernsyn uden væsentlige gener
- læser bøger (langsomt)
- laver lidt håndarbejde
- har lyst til at have gæster og gå i byen.
- Er blevet bedre til at samle mine tanker og strukturere min hverdag (jeg laver færre fejl på arbejde)
En ikke ubetydelig sidegevinst har jeg fået ved træningen i forhold til min piskesmældsskade. Stivheden og smerterne i nakke og ryg er næsten væk. Jeg kan dreje hovedet så meget, at jeg kan se mig selv over skulderen, og først der gør det ondt, ellers er der kun ømhed.
Før træningen fik jeg stærke smerter i nakke og delvis i ryg bare ved at vaske hænder i koldt vand eller ved at færdes ude i kulden om vinteren, selv om jeg var pakket ind i uld. Smerterne kom bare ved kulde på kinderne.
Alt i alt føler jeg, at jeg er ved at blive mig selv igen, og jeg er meget taknemmelig for den hjælp, jeg modtager.
Bodil M.K.