Kim
”Hej, jeg hedder Kim, og jeg er 10 år. Jeg har gået til synstræning ved Lene.
I starten var det svært, men det har været sjovt, og jeg har virkelig lært noget. Lene er en der vil snakke om tingene, hun er sød og sjov.”
Kim havde specialundervisning i 2. kl. men det hjalp ikke meget. Vi syntes, det var ret håbløst, men så læste jeg en artikel om Anne i vores lokale avis. Det var som at læse om Kim, jeg kontaktede avisen og fandt frem til Lene. Allerede i telefonen følte jeg, at der var hjælp at hente. Vi kom op til en test af Kims syn. Resultatet var, at der var meget, der skulle stimuleres, men Lene var fantastisk til at forklare, hvad der skulle ske, så Kim ikke blev skræmt, tværtimod var han stærkt motiveret for at blive bedre.
Vi fik øvelser med hjem og gik i gang, det har været hårdt ind imellem, især øvelsen med klodserne har drillet. Efter at Kims speciallærer havde været oppe ved Lene, hjalp hun Kim med træningen. Hun har været en stor hjælp med mange af øvelserne.
Hver gang vi var til træning, var Kim meget træt bagefter – han var ikke vant til så lang og intensiv træning, men med tiden blev også dette meget bedre, og Lene var god til at opmuntre ham til at forsætte.
Der var tydelige fremskridt på hans motorik, ikke så meget det boglige i starten, men det kom.
Vi gik hos Lene i et år, det har været hårdt indimellem, for det fylder, men det bliver en del af hverdagen, og så har det hjulpet Kim helt fantastisk, så han læser og skriver godt i dag. Faktisk kan han i dag følge med hans klassetrin – det havde vi ikke troet muligt for 1½ år siden. Kim har selv gjort en stor indsats sammen med os forældre og hans speciallærer, men du Lene skal have en stor tak for din måde at være
på, for uden dig var det jo ikke gået.